top of page

Ønsker du værktøjer til at udvikle dig som fotograf? Så er dette muligvis fotografikurset for dig! 

Kurset introducerer til æstetisk teori og værktøjer som hjælper til udvikling af kreativ fotografisk praksis. Dette vil sige, at du bliver klogere på, hvad det vil sige, at nogen synes noget er flot, ligesom du bliver inspireret til konkrete måder at udvikle dine fotografiske vaner og kompetencer.

Fotokursus

Jeg får på kurset hjælp fra Mille Riis Mellemgaard, som er kandidatstuderende i kunsthistorie ved Aarhus Universitet og sammen har vi forberedt os grundigt for at tilbyde et kursus, som ikke handler ret meget om kameraet og teknikken, men som til gengæld handler meget om hvordan man kan udvikle sine vaner og udvide sin syn på fotografi. Kurset består både af teoretisk gennemgang og praktiske øvelser og finder sted i udstillingsstedet Rum 46, som ligger i det charmerende område latinerkvarteret i Aarhus. 

 

Praktisk information om kurset findes nederst. Og lige herunder finder du uddybende materiale om kurset, design skabt af den dygtige Line Schulz

Plakat og kursuskatalog

Klik herunder for at downloade kursusmaterialet

Plakat

Kursuskatalog

Praktiske informationer

Dato: 23. og 24. september 2023. Begge dage fra klokken 10.00 til 16.30

Pris: 2250 kr - Der betales 500 kr i depositum ved tilmelding. Resten betales senest en uge før kurset finder sted. Hvis I er to personer som tilmelder jer sammen, er prisen 2000 kr pr person. 

Sted: Rum 46, Studsgade 46, Aarhus C.

Tilmelding: Kontakt mig på kristian_daugaard@yahoo.dk eller telefon 51348104

Transport: Vi anbefaler offentlig transport, men der findes betalings-parkering tæt på. 

Forplejning: Vi sørger for varme og kolde drikkevarer, snacks undervejs samt en sandwich til frokost. Der er også andre muligheder for frokost tæt på, hvis man ønsker noget andet. 

Medbring: Et digitalt kamera eller en god kameramobil, samt en mulighed for let redigering og videresendelse af fotos (f.eks. mobil, tablet eller laptop), da vi efter de praktiske øvelser vil tilbyde at indsamle fotos til konstruktiv kritik.

Antal pladser på kurset: Der er plads til 15 kursister.

Oplæg til aften-aktivitet: Selvom kurset slutter klokken 16.30 begge dage, lægger vi op til at kursister efterfølgende kan udforske lokalområdet med kamera, for at øve sig i at bruge de værktøjer, kurset introducerer til. 

Fællesskab: Der oprettes efterfølgende en lukket facebook-gruppe, hvor kursister efterfølgende har mulighed for at udveksle idéer, få og give konstruktiv kritik etc.

Det med småt: 

Hvis du framelder dig senere end en uge før kursets start, eller hvis du udebliver fra kurset, vil du ikke få dit depositum tilbagebetalt, da tilmeldingen fra 16/9 2023 betragtes som bindende. 

Hvis der ved deadline er tilmeldt 3 eller færre kursister, forbeholder jeg mig retten til at aflyse kurset, de tilmeldte får naturligvis deres penge retur og en automatisk forhåndsreservation til næste gang kurset udbydes. 

bottom of page